Foreningen Skanderborg MTB
Hvem er vi?
Klubben startede i 1998 med få korte ture omkring Skanderborg. I løbet af de første par år kom der flere mountainbike entusiaster med i klubben. Hurtigt fik klubben en fast ugentlig trænings dag. På træningsdagen planlægges i fællesskab hvor turen går hen. De sidste år er deltagelsen i andre danske og udenlandske MTB løb vokset, se vores kalender for mere information.
Hvorfor MTB?
Vi kører mountainbike fordi, det er en sjov, og udfordrende måde at holde sig i form på. Mindre end 1 km fra Skanderborg centrum findes der to særdeles velegnede ruter. Dyrehaven er velegnet til det mere hastigheds præget mountainbike kørsel med få krævende udfordringer. Skoven langs Oddervej indeholder utallige skrænter og stigninger, der kan tilfredsstille enhver adrenalinhungrende MTB køres behov. En halv times cykling fra Skanderborg finder man flere spændende terræn, den stejle, idylliske og udfordrende Jeksen dal eller skoven ved Ravnsø.
Hvor finder du os?
Alle der har en mountainbike er velkommen i klubben, det er ingen forudsætning for at køre med, at man har kørt mountainbike i flere år. Alle der kan holde balancen på en cykel er velkommen til at cykle med. Ruten vil blive planlagt ud fra deltagernes ønsker, så alle får en god oplevelse med sig hjem. Kunne du tænke dig at køre sammen med os, skriver du en besked på vores TagWall eller møder op til vores faste træningsdag. Den ugentlige træningsdag er søndag kl. 10, hvor vi mødes foran Kulturhuset midt i Skanderborg. Ud over den fast ugentlige træning på 2-6 timer, træner klubbens medlemmer også i mindre hold når vejret tillader det. Det tilstræbes at denne ekstra træning i sommerhalvåret, ligger onsdag aften kl. 19, i ½-2 timer.
Vi kræver at du cykler med cykelhjelm for at køre med og er fyldt 15 år.

